About Intellectual Property IP Training Respect for IP IP Outreach IP for… IP and... IP in... Patent & Technology Information Trademark Information Industrial Design Information Geographical Indication Information Plant Variety Information (UPOV) IP Laws, Treaties & Judgements IP Resources IP Reports Patent Protection Trademark Protection Industrial Design Protection Geographical Indication Protection Plant Variety Protection (UPOV) IP Dispute Resolution IP Office Business Solutions Paying for IP Services Negotiation & Decision-Making Development Cooperation Innovation Support Public-Private Partnerships AI Tools & Services The Organization Working with WIPO Accountability Patents Trademarks Industrial Designs Geographical Indications Copyright Trade Secrets WIPO Academy Workshops & Seminars IP Enforcement WIPO ALERT Raising Awareness World IP Day WIPO Magazine Case Studies & Success Stories IP News WIPO Awards Business Universities Indigenous Peoples Judiciaries Genetic Resources, Traditional Knowledge and Traditional Cultural Expressions Economics Gender Equality Global Health Climate Change Competition Policy Sustainable Development Goals Frontier Technologies Mobile Applications Sports Tourism PATENTSCOPE Patent Analytics International Patent Classification ARDI – Research for Innovation ASPI – Specialized Patent Information Global Brand Database Madrid Monitor Article 6ter Express Database Nice Classification Vienna Classification Global Design Database International Designs Bulletin Hague Express Database Locarno Classification Lisbon Express Database Global Brand Database for GIs PLUTO Plant Variety Database GENIE Database WIPO-Administered Treaties WIPO Lex - IP Laws, Treaties & Judgments WIPO Standards IP Statistics WIPO Pearl (Terminology) WIPO Publications Country IP Profiles WIPO Knowledge Center WIPO Technology Trends Global Innovation Index World Intellectual Property Report PCT – The International Patent System ePCT Budapest – The International Microorganism Deposit System Madrid – The International Trademark System eMadrid Article 6ter (armorial bearings, flags, state emblems) Hague – The International Design System eHague Lisbon – The International System of Appellations of Origin and Geographical Indications eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediation Arbitration Expert Determination Domain Name Disputes Centralized Access to Search and Examination (CASE) Digital Access Service (DAS) WIPO Pay Current Account at WIPO WIPO Assemblies Standing Committees Calendar of Meetings WIPO Official Documents Development Agenda Technical Assistance IP Training Institutions COVID-19 Support National IP Strategies Policy & Legislative Advice Cooperation Hub Technology and Innovation Support Centers (TISC) Technology Transfer Inventor Assistance Program WIPO GREEN WIPO's Pat-INFORMED Accessible Books Consortium WIPO for Creators WIPO ALERT WIPO Translate Speech-to-Text Classification Assistant Member States Observers Director General Activities by Unit External Offices Job Vacancies Procurement Results & Budget Financial Reporting Oversight
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Laws Treaties Judgments Browse By Jurisdiction

Denmark

DK202

Back

Bekendtgørelse af patentloven (LBK nr 221 af 26/02/2017)

Lovtidende

Lovtidende A

2017 Udgivet den 7. marts 2017


26. februar 2017. Nr. 221.

Bekendtgørelse af patentloven1)

Herved bekendtgøres patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 1. marts 2016, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1548 af 13. decemer 2016.2)
De ændringer, der følger af § 1, nr. 1 og 34, i lov nr. 1057 af 23. december 1992 om ændring af patentloven (Ratifikation af aftale om EF-patenter m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervsministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1057 af 23. december 1992.
De ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 551 af 2. juni 2014 om en fælles patentdomstol m.v., er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervsministeren, jf. § 3, stk. 1, i lov nr.
551 af 2. juni 2014.
De ændringer, der følger af § 3, nr. 1 og 7, i lov nr. 309 af 28. marts 2015 om ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og lov om brugsmodeller (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 6, nr. 1, i lov nr. 1548 af 13. decem- ber 2016.
Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes in- dustrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle tek- nologiske områder.

Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør

1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske me- toder,
2) kunstneriske frembringelser,
3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner,
4) fremlæggelse af information.

Stk. 3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk be- handling eller til diagnosticering, som anvendes på menne-

sker eller dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er ik- ke til hinder for, at der meddeles patent på produkter, herun- der stoffer og stofblandinger, til brug i disse fremgangsmå- der.

Stk. 4. Patent meddeles ikke på plantesorter eller dyrera- cer. Patent kan dog meddeles på opfindelser, hvis genstand er planter eller dyr, hvis opfindelsens udøvelse ikke er tek- nisk begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace. Med plantesort forstås i denne lov en plantesort som defineret i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sorts- beskyttelse.

Stk. 5. Patent meddeles ikke på væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr. Med væsentligt biologisk fremgangsmåde forstås i denne lov en fremgangsmåde, der i sin helhed beror på naturlige fænome- ner som krydsning eller udvælgelse. Patent kan dog medde- les på mikrobiologiske fremgangsmåder eller andre tekniske fremgangsmåder eller et produkt, der er frembragt ved så- danne fremgangsmåder. Med mikrobiologisk fremgangsmå- de forstås i denne lov enhver fremgangsmåde, der udnytter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 1), som ændret ved direktiv

2004/28/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 58) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 67), som ændret ved direktiv 2004/27/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 136, s. 34).

Erhvervsmin.,

Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 17/00030

CQ000079

26. februar 2017. 2 Nr. 221.
et mikrobiologisk materiale, udføres på et mikrobiologisk materiale eller frembringer et mikrobiologisk materiale.

Stk. 6. Opfindelser kan være patenterbare, også selvom de vedrører et produkt, der består af eller indeholder biologisk materiale, eller vedrører en fremgangsmåde til fremstilling, bearbejdning eller anvendelse af biologisk materiale. Biolo- gisk materiale, der er isoleret fra sit naturlige miljø eller frembragt ved hjælp af en teknisk fremgangsmåde, kan være genstand for en opfindelse, også selvom det i forvejen findes i naturen. Med biologisk materiale forstås i denne lov mate- riale, som indeholder genetisk information, og som kan re- producere sig selv eller kan reproduceres i et biologisk sy- stem.

§ 1 a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige sta- dier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, kan ikke udgøre patenterbare opfindelser.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en del af det menneskelige lege- me, der er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en sekvens eller delse- kvens af et gen, udgøre en patenterbar opfindelse, selv om en sådan del i sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt forekommende del.

§ 1 b. Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommer- cielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden.

Stk. 2. En udnyttelse skal ikke anses for at stride mod sæ- delighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyt- telsen er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.

Stk. 3. I medfør af stk. 1, kan der blandt andet ikke med- deles patent på

1) fremgangsmåder til kloning af mennesker,
2) fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet hos menneskets kønsceller,
3) anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål og
4) fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder.

§ 2. Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i for- hold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleve- ringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.

Stk. 2. Som kendt anses alt, hvad der er blevet almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på an- den måde. Ligeledes anses indholdet i en før patentansøg- ningens indleveringsdag her i landet indleveret patentansøg- ning som kendt, såfremt denne ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i overensstemmelse med reglerne i § 22. Det samme gælder indholdet i en før patentansøgningens indle- veringsdag her i landet indleveret ansøgning om registrering af brugsmodel, hvis denne ansøgning bliver almindeligt til- gængelig i overensstemmelse med reglerne for brugsmodel- ler. Kravet i stk.1 om, at opfindelsen skal adskille sig væ- sentligt fra det kendte, gælder dog ikke i forhold til indhol- det af sådanne ansøgninger.

Stk. 3. Bestemmelser om, at ansøgning, som omhandles i kapitel 3, ved anvendelse af reglen i stk. 2 i visse tilfælde skal have samme virkning som en her i landet indgivet pa- tentansøgning, er fastsat ved §§ 29 og 38.

Stk. 4. Betingelsen i henhold til stk. 1, hvorefter opfindel- ser skal være nye, er ikke til hinder for, at patent meddeles på kendte stoffer eller stofblandinger til anvendelse i de i §

1, stk. 3, nævnte fremgangsmåder, såfremt anvendelsen af stoffet eller blandingen ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.

Stk. 5. Betingelsen i stk. 1, hvorefter opfindelser skal væ- re nye, er ligeledes ikke til hinder for, at der meddeles patent på de stoffer eller stofblandinger, der er nævnt i stk. 4 i overensstemmelse med fremgangsmåderne efter § 1, stk. 3, hvis der er tale om en specifik anvendelse af stoffet eller stofblandingen og denne specifikke anvendelse ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.

Stk. 6. Patent kan dog meddeles på en opfindelse, uanset at den inden for de sidste 6 måneder før ansøgningens indle- vering er blevet almindeligt tilgængelig, når dette er en følge af

1) et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, eller
2) at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist opfindelsen på sådan officiel eller officielt anerkendt international udstilling, som omhandles i den i Paris den 22. november 1928 indgåede konvention om internationale udstillinger.

§ 3. Den ved patent opnåede eneret indebærer, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved

1) at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, eller
2) at anvende en fremgangsmåde, der er genstand for pa- tent, eller udbyde den til anvendelse her i landet, så- fremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller omstændighederne gør det åbenbart, at fremgangsmå- den ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke, eller
3) at udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er gen- stand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål.

Stk. 2. Eneretten indebærer ligeledes, at andre end patent- haveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved at levere eller tilbyde nogen, som ikke er berettiget til at udnytte op- findelsen, midler til at udøve denne her i landet, såfremt dis- se midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen og le- verandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstæn- dighederne er åbenbart, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse. Er midlet en i handelen almindeligt forekom- mende vare, gælder dette dog kun, såfremt den, der leverer eller tilbyder at levere midlet, tilskynder modtageren til at begå handlinger som nævnt i stk. 1. Ved anvendelsen af be- stemmelserne i 1. og 2. pkt. anses personer, der udfører

26. februar 2017. 3 Nr. 221.
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 eller 5, ikke for be- rettigede til at udnytte opfindelsen.

Stk. 3. Eneretten omfatter ikke

1) handlinger, der udføres i ikkeerhvervsmæssigt øjemed,
2) handlinger angående produkter, som af patenthaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning her i landet eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),
3) handlinger, som udføres i forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den patenterede opfindelse,
4) handlinger, der er afgrænset til genstanden for den pa- tenterede opfindelse, som er nødvendige for at kunne opnå en markedsføringstilladelse for et lægemiddel til mennesker eller dyr i EU, i en EU-medlemsstat eller i andre lande, eller
5) tilberedning i et apotek af et lægemiddel efter lægere- cept i individuelle tilfælde eller handlinger, der vedrø- rer det således fremstillede lægemiddel.

§ 3 a. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på et biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra dette biologiske materiale ved reproduk- tion eller formering i identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber.

Stk. 2. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter det biologiske materiale, der direkte fremstilles ved denne fremgangsmåde, samt ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra det direkte fremstillede biologiske materia- le ved reproduktion eller formering i identisk eller differen- tieret form, og som har de samme egenskaber.

Stk. 3. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på et produkt, som indeholder eller består af genetisk information, omfatter ethvert materiale, hvori produktet indgår, og hvori den genetiske information er indeholdt og udøver sin funk- tion, jf. dog § 1 a.

Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1, 2 og 3, omfatter ikke bio- logisk materiale, der er fremstillet ved reproduktion eller formering af et biologisk materiale, som er markedsført på en medlemsstats område af patenthaveren eller med dennes samtykke, hvis denne reproduktion eller formering er foreta- get som et nødvendigt led i den anvendelse, hvortil det bio- logiske materiale er markedsført, forudsat at det fremstillede materiale ikke efterfølgende anvendes til yderligere repro- duktion eller formering.

§ 3 b. Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3, indebærer salg eller anden form for markedsføring af formeringsmate- riale fra planter, som foretages af patenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger til landbrugsmæssige formål, at landbrugeren har tilladelse til selv at anvende sit høstudbytte til reproduktion eller formering på sin egen be- drift, idet dog omfanget af og vilkårene for dette er anført i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sorts- beskyttelse.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3, indebærer salg eller anden form for markedsføring af avlsdyr eller an-

det animalsk reproduktionsmateriale, som foretages af pa- tenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har tilladelse til at anvende dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål, men ikke til at sælge det i forbindelse med eller med henblik på reproduktion i kommercielt øjemed. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser for omfanget af og vilkårene for landbrugerens anvendelse af sådanne avlsdyr og animalske reproduktionsmaterialer til egne landbrugsformål.

§ 4. Den, som, da patentansøgningen blev indleveret, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede opfindelsen, må uanset et meddelt patent fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter, såfremt udnyttelsen ikke ud- gjorde et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller no- gen, fra hvem hans ret hidrører. Sådan ret til udnyttelse til- kommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.

Stk. 2. Den i stk.1 omhandlede ret kan kun overgå til an- dre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.

§ 5. Uanset at der er meddelt patent på en opfindelse, må andre end patenthaveren udnytte opfindelsen ved brugen af et udenlandsk køretøj, fartøj eller luftfartøj under det pågæl- dende samfærdselsmiddels midlertidige eller tilfældige til- stedeværelse her.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan bestemme, at reservedele og tilbehør til luftfartøjer uanset et meddelt patent må indfø- res og anvendes her til reparation af luftfartøjer hjemmehø- rende i en fremmed stat, der indrømmer tilsvarende rettighe- der for danske luftfartøjer.

§ 6. Ansøgning om patent på en opfindelse, der tidligst 12 måneder før ansøgningsdagen er angivet i en ansøgning, som angår patent eller brugsmodelregistrering her i landet eller patent, opfindercertifikat eller brugsmodelbeskyttelse i et andet land, som er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, skal i forhold til § 2, stk. 1, 2, 4 og 5, samt § 4 på begæring anses for indleveret samtidig med den tidligere ansøgning. Den samme ret til prioritet gælder, selv om ansøgningen om be- skyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventio- nen, når en tilsvarende prioritet fra en dansk patentansøg- ning eller brugsmodelansøgning i kraft af bilateral eller mul- tilateral aftale indrømmes i det land, hvor den tidligere an- søgning blev indleveret, og dette sker på betingelser og med virkninger, der i det væsentlige stemmer overens med kon- ventionen.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter de nærmere vilkår for retten til at gøre sådan prioritet gældende.

Kapitel 2

Patentansøgninger og deres behandling m.v.

§ 7. Patentmyndigheden her i landet er Patent- og Vare- mærkestyrelsen, der ledes af en direktør, og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Patentankenævnet). Ved patent-

26. februar 2017. 4 Nr. 221.
myndigheden forstås i denne lov patentmyndigheden her i landet, medmindre andet er angivet.

Stk. 2. Ankenævnet for Patenter og Varemærker nedsæt- tes af erhvervsministeren til behandling af klager over sty- relsens afgørelser, jf. §§ 25 og 67, samt klager over afgørel- ser efter designloven, varemærkeloven m.v. Patentankenæv- net består af indtil 18 medlemmer, der udnævnes for 5 år ad gangen. 2 af medlemmerne, heraf formanden, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til lands- dommer, mens nævnet i øvrigt skal sammensættes således, at medlemmerne tilsammen besidder den bedst mulige sag- kundskab vedrørende patenter, design, varemærker samt på områder, der i henhold til lovgivningen i øvrigt er henlagt under ankenævnets kompetence. De skal have afgangseksa- men fra Danmarks Tekniske Universitet, anden højere lære- anstalt eller på anden vis have erhvervet den fornødne sag- kundskab.

Stk. 3. Formanden bestemmer under hensyn til den enkel- te sags beskaffenhed, hvem og hvor mange af nævnets med- lemmer, der skal deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets virksomhed, herunder regler om sagsbehand- lingen og regler om, at klageren skal betale gebyr for at få behandlet en klage.

§ 8. Ansøgning om patent indleveres til patentmyndighe- den eller i de i kapitel 3 nævnte tilfælde til patentmyndighe- den i fremmed stat eller til en international organisation.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af op- findelsen omfattende tegninger, når sådanne er nødvendige, samt en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (patentkrav). Den omstændighed, at opfindelsen an- går en kemisk forbindelse, medfører ikke, at en bestemt an- vendelse skal angives i patentkravet. Beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve op- findelsen. En opfindelse, som vedrører eller indebærer bru- gen af biologisk materiale, skal i de tilfælde, som er angivet i § 8 a, kun anses for tilstrækkelig tydeligt angivet, såfremt betingelserne i § 8 a tillige er opfyldt.

Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere indeholde et sammen- drag af beskrivelse og patentkrav. Sammendraget skal alene tjene som teknisk information og må ikke tillægges betyd- ning i andre henseender.

Stk. 4. I ansøgningen skal opfinderens navn angives. Sø- ges patent af en anden end opfinderen, skal det fremgå af ansøgningen, at ansøgeren har ret til opfindelsen, og at op- finderen er informeret om, at der søges patent på opfindel- sen. Patentmyndigheden kan dog kræve yderligere doku- mentation for ansøgerens ret til opfindelsen.

Stk. 5. Ansøgeren skal betale det fastsatte ansøgningsge- byr. For patentansøgning skal også betales det fastsatte års- gebyr for hvert gebyrår, som påbegyndes, inden ansøgnin- gen endeligt afgøres. Årsgebyret omfatter 1 år og regnes første gang fra den dag, da ansøgningen blev indleveret, og derefter fra den tilsvarende dag i kalenderåret.

§ 8 a. Skal der ved udøvelsen af opfindelsen anvendes biologisk materiale, som hverken er almindeligt tilgængeligt eller kan beskrives således i ansøgningens akter, at en fag-

mand på grundlag af disse kan udøve opfindelsen, skal en prøve af det biologiske materiale deponeres senest den dag, da ansøgningen bliver indleveret. Prøven skal herefter fort- løbende være deponeret således, at den, som ifølge denne lov er berettiget til at få udleveret en prøve, kan få udleveret prøven i Danmark. Erhvervsministeren fastsætter bestem- melser om, hvor deponering kan foretages.

Stk. 2. Ophører en deponeret prøve med at være levedyg- tig, eller kan en prøve af andre grunde ikke udleveres, skal denne erstattes med en ny prøve af samme biologiske mate- riale inden for den frist og i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Den nye de- ponering anses for foretaget allerede fra den dag, da den tid- ligere deponering blev foretaget.

§ 8 b. Patent- og Varemærkestyrelsen tildeler ansøgnin- gen en indleveringsdag, hvis

1) der foreligger en tilkendegivelse af, at det indleverede materiale er en ansøgning,
2) det indleverede materiale muliggør, at ansøgerens iden- titet kan fastlægges, eller at ansøgeren kan kontaktes, og
3) det indleverede materiale indeholder en beskrivelse.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for ansøgerens mulighed for efterfølgende at få tildelt en indle- veringsdag, hvor kravene i stk. 1 ikke er opfyldt.

Stk. 3. Hvis kravene i stk. 1 ikke er opfyldt, giver Patent- og Varemærkestyrelsen ansøgeren en frist på 2 måneder til opfyldelse heraf.

§ 9. Såfremt ansøgeren fremsætter begæring herom og be- taler det fastsatte gebyr, skal patentmyndigheden i overens- stemmelse med regler, der fastsættes af erhvervsministeren, foranledige, at ansøgningen nyhedsundersøges hos en inter- national nyhedsundersøgende myndighed i henhold til be- stemmelserne i artikel 15, stk. 5, i den i Washington den 19. juni 1970 indgåede patentsamarbejdstraktat.

§ 10. I samme ansøgning må ikke søges patent på to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser.

§ 11. Søges patent på en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren tidligere indleveret patentansøgning, der ikke er endeligt afgjort, skal den senere ansøgning på ansøgerens begæring og på de af erhvervsministeren fastsatte vilkår an- ses som indleveret på det tidspunkt, da de akter, hvoraf op- findelsen fremgår, indkom til patentmyndigheden.

§ 12. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre ansø- geren til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samar- bejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som kan repræsente- re ansøgeren i alt vedrørende ansøgningen. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i patentregistret.

§ 13. En ansøgning om patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret.

§ 14. (Ophævet)

§ 15. Har ansøgeren ikke iagttaget de om ansøgningen givne forskrifter, eller finder patentmyndigheden, at der af

26. februar 2017. 5 Nr. 221.
andre grunde er noget til hinder for at imødekomme ansøg- ningen, skal ansøgeren underrettes herom og opfordres til inden en nærmere angiven frist at udtale sig eller berigtige ansøgningen. Patentmyndigheden kan dog uden at høre an- søgeren foretage de ændringer i sammendraget, som den fin- der nødvendigt.

Stk. 2. Undlader ansøgeren inden fristens udløb at afgive den begærede udtalelse eller at træffe foranstaltninger til be- rigtigelse af ansøgningen, henlægges denne. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysning herom.

Stk. 3. Behandlingen af ansøgningen genoptages dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af den fastsatte frist fremkommer med sine ytringer eller træffer foranstalt- ninger til berigtigelse af ansøgningen samt betaler det fast- satte genoptagelsesgebyr.

Stk. 4. Betales der ikke årsgebyr efter §§ 8, 41 og 42, hen- lægges ansøgningen uden forudgående underretning. Be- handlingen af en af denne grund henlagt ansøgning kan ikke genoptages.

§ 16. Finder patentmyndigheden, også efter at ansøgerens besvarelse er indkommet, noget til hinder for at imødekom- me ansøgningen, og har ansøgeren haft lejlighed til at udtale sig om hindringen, skal ansøgningen afslås, medmindre pa- tentmyndigheden finder grund til på ny at give ansøgeren opfordring som omhandlet i § 15, stk. 1.

§ 17. Påstår nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er berettiget til opfindelsen, kan patentmyn- digheden, hvis den finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre ham til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden la- des ude af betragtning ved afgørelse af patentansøgningen. Underretning herom skal gives i opfordringen.

Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til en opfindelse, på hvilken der søges patent, kan behandlingen af patentansøg- ningen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.

§ 18. Godtgør nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er berettiget til opfindelsen, skal patent- myndigheden overføre ansøgningen til ham, såfremt han be- gærer det. Den, til hvem patentansøgningen således overfø- res, skal betale nyt ansøgningsgebyr.

Stk. 2. Er der fremsat begæring om overførelse af en pa- tentansøgning, må ansøgningen ikke henlægges, afslås eller imødekommes, før der er taget endelig stilling til begærin- gen.

§ 19. Er ansøgningen i overensstemmelse med forskrifter- ne, og er intet fundet til hinder for meddelelse af patent, og er det konstateret, at ansøgeren er enig i den tekst, hvormed patent vil kunne meddeles, sender patentmyndigheden med- delelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles mod beta- ling af det fastsatte gebyr for publicering af patentskriftet.

Stk. 2. Efter at patentmyndigheden har sendt meddelelse som nævnt i stk. 1, må patentkravene ikke ændres således, at patentbeskyttelsens omfang udvides.

Stk. 3. Patentskriftet kan efter ansøgerens anmodning her- om publiceres på dansk eller på engelsk med patentkrav på dansk.

Stk. 4. Gebyret for publicering af patentskriftet skal beta- les inden 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet meddelelse efter stk. 1. Sker dette ikke, henlægges ansøg- ningen. Behandlingen genoptages dog, hvis ansøgeren inden

4 måneder efter udløbet af fristen betaler gebyret for patent- meddelelse samt det fastsatte genoptagelsesgebyr.

§ 20. Når betingelserne i § 19 er opfyldt, skal patentmyn- digheden meddele patent og udfærdige patentbrev. Samtidig bekendtgøres patentmeddelelsen.

Stk. 2. Patentskrift, som indeholder beskrivelse, patent- krav og sammendrag, skal kunne fås hos patentmyndighe- den samtidig med patentmeddelelsens bekendtgørelse. Pa- tentskriftet skal angive patenthaveren og opfinderen.

§ 21. Enhver er berettiget til over for patentmyndigheden at fremsætte indsigelse mod et meddelt patent. Indsigelsen skal være begrundet og være kommet frem til patentmyndig- heden inden 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmedde- lelsen. Med indsigelsen skal følge det fastsatte gebyr.

Stk. 2. Indsigelse kan alene begrundes med, at patentet er meddelt, uanset at

1) betingelserne i §§ 1-2 ikke er opfyldt,
2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskre- vet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan ud- øve den, eller
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.

Stk. 3. Patentmyndigheden bekendtgør, at indsigelse er indleveret.

§ 22. Fra og med den dag, da patentet meddeles, skal ak- terne i ansøgningssagen holdes tilgængelige for enhver.

Stk. 2. Når 18 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen eller, hvis der er begæret prioritet i henhold til § 6, fra den dag, fra hvilken prioriteten er begæret, skal akterne, selv om patent ikke er meddelt, holdes tilgængelige for enhver. Er der truffet beslutning om henlæggelse eller afslag, må akter- ne dog ikke holdes tilgængelige, medmindre ansøgeren be- gærer genoptagelse, påklager det meddelte afslag eller i hen- hold til §§ 72 eller 73 begærer genoprettelse af rettigheder.

Stk. 3. På begæring af ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 2 eller 3, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.

Stk. 5. Indeholder et dokument forretningshemmelighe- der, som ikke angår en opfindelse, på hvilken der søges eller er meddelt patent, kan patentmyndigheden, når særlige grunde foreligger, på begæring bestemme, at dokumentet helt eller delvis ikke skal være tilgængeligt. Er sådan begæ- ring indgivet, må dokumentet ikke gøres tilgængeligt, før af- gørelse er truffet, eller i det tidsrum, hvori afgørelsen kan påklages. Klage har opsættende virkning.

Stk. 6. Er en prøve af biologisk materiale deponeret i hen- hold til § 8 a, har enhver ret til at få en prøve af materialet, når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 1, 2 eller 3. Efter meddelelsen af patent kan udleveringen ske til enhver, der anmoder herom, uanset om patentet er ophørt eller er kendt ugyldigt. Dette medfører dog ikke, at en prøve skal

26. februar 2017. 6 Nr. 221.
udleveres til nogen, som efter bestemmelser fastsat i eller i medfør af lov ikke må befatte sig med det deponerede mate- riale. En prøve skal heller ikke udleveres til nogen, hvis det på grund af materialets farlige egenskaber antages, at være forbundet med åbenbar fare, at vedkommende befatter sig med prøven.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan ansøgeren begære, at udlevering af en prøve i tiden, indtil patent er meddelt, kun kan ske til en særlig sagkyndig. Hvis en ansøgning er blevet afslået, til- bagetaget eller anses for tilbagetaget, kan ansøgeren begære, at en prøve af det deponerede materiale i 20 år fra patentan- søgningens indlevering, kun må udleveres til en særlig sag- kyndig. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om fremsættelse af begæring om udlevering, om fristen for fremsættelse af sådanne begæringer og om, hvem der kan benyttes som sagkyndig.

Stk. 8. Begæring om udlevering af prøven skal fremsættes over for patentmyndigheden og indeholde en erklæring om at iagttage de begrænsninger i brugen af prøven, som frem- går af regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Såfremt prøven skal udleveres til en særlig sagkyndig, skal erklærin- gen i stedet afgives af denne.

§ 23. Er indsigelse fremkommet, skal patenthaveren gøres bekendt med indsigelsen og have lejlighed til at udtale sig om denne.

Stk. 2. Patentmyndigheden kan behandle en indsigelse, selv om patentet er ophørt eller ophører i henhold til §§ 51,

54 eller 96, selv om indsigelsen tages tilbage, eller selv om indsigeren afgår ved døden eller mister evnen til at indgå retshandler.

Stk. 3. Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller opretholde det i uændret eller ændret form. Hvis pa- tentmyndigheden finder, at patentet kan opretholdes i ændret form, og det er konstateret, at patenthaveren er enig heri, ændres patentskriftet tilsvarende, efter at patenthaveren har betalt det fastsatte gebyr for publicering heraf. Hos patent- myndigheden skal der kunne fås eksemplarer af det ændrede patentskrift.

Stk. 4. Hvis patenthaveren ikke er enig i opretholdelsen af patentet i ændret form eller ikke betaler gebyret for publice- ring af nyt patentskrift rettidigt, erklæres patentet for ugyl- digt.

Stk. 5. Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen af ind- sigelsen.

§ 24. Klage over styrelsens endelige afgørelse af en pa- tentansøgning kan indgives til Ankenævnet for Patenter og Varemærker af ansøgeren. Patenthaveren kan klage til An- kenævnet for Patenter og Varemærker, når et patent er anset for ugyldigt, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen fin- der, at patentet kan opretholdes i ændret form efter indsigel- se. Indsigeren kan klage til Ankenævnet for Patenter og Va- remærker, når et patent opretholdes i uændret form, eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder, at patentet kan opretholdes i ændret form trods behørigt fremsat indsigelse. Frafalder indsigeren sin klage, kan klagen alligevel prøves, når særlige grunde hertil foreligger.

Stk. 2. Afgørelser, hvorved en begæring om genoptagelse i henhold til § 15, stk. 3, eller § 19, stk. 4, er afslået, eller hvorved begæring om overførelse i henhold til § 18 er imø- dekommet, kan påklages af ansøgeren. Afgørelser, hvorved en begæring om overførelse af ansøgningen er afslået, kan påklages af den, der har fremsat begæringen.

Stk. 3. Afgørelser, hvorved begæring i henhold til § 22, stk. 5, er afslået, kan påklages af den, der har fremsat begæ- ringen.

§ 25. Klage efter § 24 indgives til Ankenævnet for Patent- er og Varemærker senest 2 måneder efter, at styrelsen har givet den pågældende underretning om afgørelsen. Inden samme frist skal det herfor fastsatte gebyr betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af styrel- sen, som kan påklages til Ankenævnet for Patenter og Vare- mærker, kan ikke indbringes for domstolene, forinden anke- nævnets afgørelse foreligger, jf. dog §§ 52 og 53. Søgsmål til prøvelse af afgørelser, hvorved Ankenævnet for Patenter og Varemærker afslår en ansøgning om patent eller erklærer et patent ugyldigt, skal anlægges inden 2 måneder efter, at der er givet den pågældende underretning om afgørelsen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 22, stk. 5, finder tilsvarende an- vendelse med hensyn til dokumenter, der indkommer til An- kenævnet for Patenter og Varemærker.

§ 26. Bliver en ansøgning, som er tilgængelig for enhver, endeligt afslået eller henlagt, skal bekendtgørelse herom ud- færdiges.

§ 27. Meddelte patenter indføres i et patentregister, der føres af patentmyndigheden.

Kapitel 3

International patentansøgning

§ 28. Ved international patentansøgning forstås en ansøg- ning i henhold til den i Washington den 19. juni 1970 ind- gåede patentsamarbejdstraktat.

Stk. 2. International patentansøgning indleveres til en pa- tentmyndighed eller international organisation, som i hen- hold til traktaten og gennemførelsesforskrifterne er beretti- get til at modtage sådan ansøgning (modtagende myndig- hed). Til patentmyndigheden her i landet kan en internatio- nal patentansøgning indleveres i overensstemmelse med reg- ler, der fastsættes af erhvervsministeren. Ansøgeren skal til patentmyndigheden betale det for ansøgningen fastsatte ge- byr.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 29-38 finder anvendelse på internationale patentansøgninger, som omfatter Danmark.

§ 29. En international patentansøgning, for hvilken den modtagende myndighed har fastsat international indleve- ringsdag, har samme virkning som en her i landet den på- gældende dag indleveret patentansøgning. Bestemmelsen i §

2, stk. 2, 2. pkt., finder dog kun anvendelse, såfremt ansøg- ningen er videreført i henhold til § 31.
26. februar 2017. 7 Nr. 221.

§ 30. En international patentansøgning skal anses for til- bagetaget for så vidt angår Danmark i de tilfælde, som om- handles i traktatens artikel 24, stk. 1 i og ii.

§ 31. Ønsker ansøgeren at videreføre en international an- søgning for Danmark, skal han inden 31 måneder fra den in- ternationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra prioritetsdagen til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt indlevere en oversættelse til dansk eller engelsk af den internationale ansøgning i det omfang, som erhvervs- ministeren fastsætter, eller, såfremt ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, en genpart af ansøgningen.

Stk. 2. Såfremt ansøgeren har betalt det fastsatte gebyr in- den de i stk. 1 fastsatte frister, kan den krævede oversættelse eller genpart indleveres inden en yderligere frist på 2 måne- der, mod at der betales et fastsat tillægsgebyr inden udløbet af den yderligere frist.

Stk. 3. Opfylder ansøgeren ikke kravene i denne paragraf, skal ansøgningen anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark.

§ 32. (Ophævet)

§ 33. Når en international patentansøgning er videreført i henhold til § 31, finder bestemmelserne i kapitel 2 anvendel- se på ansøgningen og dens behandling med de afvigelser, der er fastsat i nærværende paragraf og i §§ 34-37. Ansøg- ningen må kun efter ansøgerens begæring optages til be- handling forinden udløbet af de frister, som gælder i hen- hold til § 31, stk. 1.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 12 kan først bringes til anvendel- se fra det tidspunkt, hvor patentmyndigheden kan optage an- søgningen til behandling.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 22, stk. 2 og 3, finder anven- delse, allerede inden ansøgningen er videreført, når ansøge- ren har opfyldt sin forpligtelse i henhold til § 31 til at indle- vere en oversættelse af ansøgningen, eller hvis ansøgningen er affattet på dansk eller engelsk, når ansøgeren har indleve- ret en genpart af den til patentmyndigheden.

Stk. 4. Ved anvendelsen af §§ 48, 56 og 60 anses en inter- national patentansøgning at være gjort tilgængelig for en- hver, når den er gjort tilgængelig i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Opfylder patentansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så hense- ende.

§ 34. I en international patentansøgning må der ikke med- deles patent eller gives afslag før efter udløbet af en af er- hvervsministeren fastsat frist, medmindre ansøgeren har gi- vet samtykke til, at ansøgningen afgøres forinden.

§ 35. Patentmyndigheden må ikke uden ansøgerens sam- tykke meddele patent i en international patentansøgning el- ler offentliggøre den, før den er offentliggjort af Det Interna- tionale Bureau ved Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) eller der er hengået 20 måneder fra den internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæ- res, fra prioritetsdagen.

§ 36. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for international nyhedsundersøgelse eller

international forberedende patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgningen er blevet anset at omfatte to eller flere af hinan- den uafhængige opfindelser, og har ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsgebyr i henhold til traktaten, skal patentmyndigheden undersøge, om bedømmelsen var rigtig. Findes dette at være tilfældet, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos patentmyndig- heden, medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr in- den 2 måneder efter, at patentmyndigheden har givet ham underretning om udfaldet af undersøgelsen. Finder patent- myndigheden, at bedømmelsen ikke var rigtig, skal den fort- sætte behandlingen af ansøgningen i dens helhed.

Stk. 2. Ansøgeren kan påklage en afgørelse i henhold til stk. 1, hvorved det er antaget, at en patentansøgning omfat- ter to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser. Be- stemmelserne i § 25, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stadfæstes styrelsens afgørelse, regnes fristen for betaling af gebyr i henhold til stk. 1, 2. pkt., fra den dag, da endelig afgørelse foreligger.

§ 37. Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for en international forberedende patenter- barhedsprøvning, fordi ansøgeren efter krav fra den interna- tionale prøvningsmyndighed har begrænset patentkravene, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbageta- get hos patentmyndigheden, medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr inden 2 måneder efter, at patentmyndig- heden har anmodet herom under henvisning til begrænsnin- gen i den foretagne prøvning.

§ 38. Har en modtagende myndighed afvist at fastsætte international indleveringsdag for en international patentan- søgning, eller har den besluttet, at ansøgningen eller en be- gæring om, at ansøgningen skal omfatte Danmark, skal an- ses for tilbagetaget, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring efterprøve rigtigheden af afgørelsen. Det samme gælder en afgørelse fra Det Internationale Bureau, hvorefter en ansøgning skal anses som tilbagetaget.

Stk. 2. Begæring om fornyet prøvelse i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for Det Internationale Bureau inden ud- løbet af en af erhvervsministeren fastsat frist. Ansøgeren skal inden udløbet af samme frist i det omfang, som er- hvervsministeren fastsætter, indlevere en oversættelse af an- søgningen til patentmyndigheden samt betale det fastsatte ansøgningsgebyr.

Stk. 3. Finder patentmyndigheden, at den modtagende myndigheds eller Det Internationale Bureaus afgørelse er urigtig, skal patentmyndigheden behandle ansøgningen i henhold til kapitel 2. Hvis international indleveringsdag ikke er fastsat af den modtagende myndighed, skal ansøgningen anses for indleveret den dag, som patentmyndigheden finder burde have været fastsat som international indleveringsdag. Opfylder ansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så henseende.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., finder anven- delse på ansøgninger, som er optaget til behandling i hen- hold til stk. 3, såfremt ansøgningen bliver almindeligt til- gængelig i henhold til § 22.

26. februar 2017. 8 Nr. 221.
Kapitel 4

Patentets omfang og gyldighedstid

§ 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patent- kravene. Til forståelse af patentkravene kan vejledning hen- tes fra beskrivelsen.

§ 40. Et meddelt patent kan opretholdes, indtil 20 år er forløbet fra den dag, patentansøgningen blev indleveret. For patent skal betales årsgebyr for hvert gebyrår, som påbegyn- des efter at patentet er meddelt.

Kapitel 5

Betaling af årsgebyrer

§ 41. Årsgebyret forfalder den sidste dag i den måned, i hvilken gebyråret begynder. Årsgebyrerne for de første 2 gebyrår forfalder dog først samtidig med gebyret for det tre- die gebyrår. Årsgebyr kan tidligst betales 3 måneder før for- faldsdagen.

Stk. 2. For en senere ansøgning som omhandlet i § 11 for- falder årsgebyrer for de gebyrår, som er begyndt før den dag, den senere ansøgning blev indleveret, eller som begyn- des inden 2 måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder er forløbet efter denne dag. For en internatio- nal patentansøgning forfalder årsgebyrer for gebyrår, som er begyndt før den dag, ansøgningen blev videreført efter § 31 eller optaget til behandling efter § 38, eller som begynder inden 2 måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder efter den dag ansøgningen blev videreført eller op- taget til behandling.

Stk. 3. Årsgebyr kan med den fastsatte forhøjelse betales indtil 6 måneder efter, at det forfalder.

Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver årsgeby- rer hos patentansøgeren, patenthaveren eller en eventuel ud- peget fuldmægtig, men Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende op- krævning.

§ 42. Er opfinderen ansøger eller indehaver af patentet, og skønnes det at være forbundet med betydelige vanskelighe- der for ham at betale årsgebyrer, kan patentmyndigheden meddele ham henstand med betaling af disse, såfremt begæ- ring herom fremsættes senest den dag, da årsgebyrerne førs- te gang forfalder. Henstand kan meddeles for indtil 3 år ad gangen, dog ikke længere end indtil 3 år fra patentets med- delelse. Begæring om forlænget henstand skal fremsættes senest den dag, da meddelt henstand udløber.

Stk. 2. Afslås begæring om henstand eller forlænget hen- stand, anses betaling inden 2 måneder derefter for rettidig.

Stk. 3. Årsgebyr, med hvis betaling der er givet henstand efter stk. 1, kan med samme forhøjelse som nævnt i § 41, stk. 3, betales inden 6 måneder efter det tidspunkt, til hvilket henstand er givet.

Kapitel 6

Licens, overdragelse m.v.

§ 43. Har patenthaveren givet en anden ret til erhvervs- mæssigt at udnytte opfindelsen (licens), kan licenshaveren

ikke overdrage denne ret til andre, medmindre andet måtte være aftalt.

§ 44. Er et patent overgået til en anden, er licens givet, er et patent pantsat, er der foretaget udlæg i patentet eller er pa- tenthaver taget under konkursbehandling, skal dette på be- gæring indføres i patentregistret.

Stk. 2. Godtgøres det, at en registreret licens er ophørt, skal licensen slettes af registret.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 53, stk. 2.

Stk. 4. Søgsmål vedrørende et patent kan altid anlægges mod den, som i registret er indført som patenthaver, og med- delelse fra patentmyndigheden kan sendes til ham.

§ 45. Hvis en patenteret opfindelse, når der er forløbet 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra patentansøgningens indlevering, ikke udøves her i landet i et rimeligt omfang, kan den, som her i landet vil udøve opfindelsen, opnå tvangslicens dertil, medmindre der foreligger skellig grund til undladelsen.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan bestemme, at udøvelse i et andet land skal sidestilles med udøvelse her i landet ved an- vendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.

§ 46. Indehaveren af et patent på en opfindelse, hvis ud- nyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugs- model, der tilhører en anden, kan opnå tvangslicens til ud- nyttelse af den ved det sidstnævnte patent beskyttede opfin- delse eller den ved brugsmodelregistreringen beskyttede frembringelse, hvis den førstnævnte opfindelse udgør et vig- tigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning.

Stk. 2. Indehaveren af patentet på den opfindelse eller af den registrerede brugsmodel, til hvis udnyttelse der er med- delt tvangslicens i medfør af bestemmelsen i stk. 1, skal på rimelige vilkår kunne opnå tvangslicens til udnyttelse af den anden opfindelse.

§ 46 a. En sortsejer, der ikke kan opnå eller udnytte en plantenyhedsbeskyttelse uden at krænke et ældre patent, kan ansøge om tvangslicens til udnyttelse af opfindelsen, hvis tvangslicensen er nødvendig for udnyttelsen af den sort, der skal nyhedsbeskyttes, og mod betaling af en rimelig licens- afgift. Tvangslicens meddeles kun, hvis sortsejeren godtgør, at sorten udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning i forhold til opfindelsen.

Stk. 2. Har en patenthaver efter lov om plantenyheder fået tvangslicens til at udnytte en beskyttet plantenyhed, har sort- sejeren ret til på rimelige vilkår at opnå gensidig licens til udnyttelse af opfindelsen.

§ 47. Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt vil udnytte en opfindelse, på hvil- ken en anden har patent, få tvangslicens hertil.

§ 48. Den, som, da en patentansøgning blev gjort tilgæn- gelig for enhver, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede den opfindelse, på hvilken patent søges, kan, hvis ansøgningen fører til patent, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske særlige grunde taler herfor, og han ikke havde kendskab til

26. februar 2017. 9 Nr. 221.
ansøgningen og ej heller med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige for- anstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet.

Stk. 2. Sådan tvangslicens kan omfatte tiden forud for pa- tentets meddelelse.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan bestemme, at udnyttelse i et andet land skal sidestilles med udnyttelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.

§ 49. Tvangslicens må kun meddeles den, som ikke ved aftale har kunnet opnå licens på rimelige vilkår, og som kan antages at være i stand til at udnytte opfindelsen på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.

Stk. 2. Tvangslicens er ikke til hinder for, at patenthave- ren selv udnytter opfindelsen eller meddeler licens til andre.

Stk. 3. Tvangslicens kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller hvori udnyt- telsen var tilsigtet. For tvangslicens meddelt efter § 46, stk.

1, gælder endvidere, at overdragelse af tvangslicensen skal ske sammen med det patent, hvis udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en an- den.

Stk. 4. Tvangslicens vedrørende halvlederteknologi kan kun meddeles til offentlig ikkekommerciel udnyttelse eller for at bringe en konkurrencebegrænsende adfærd, som er fastslået ved dom eller administrativ afgørelse, til ophør.

§ 50. Sø- og Handelsretten afgør i første instans, om tvangslicens skal meddeles og bestemmer ligeledes, i hvilket omfang opfindelsen må udnyttes, samt fastsætter vederlaget og de øvrige vilkår for tvangslicensen. For så vidt forholde- ne måtte ændre sig væsentligt, kan retten på begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.

Kapitel 7

Patentets ophør, administrativ omprøvning m.v.

§ 51. Betales årsgebyr ikke i overensstemmelse med reg- lerne i §§ 40, 41 og 42, bortfalder patentet fra og med be- gyndelsen af det gebyrår, for hvilket gebyr ikke er betalt.

§ 52. Et patent kan ved dom kendes ugyldigt, hvis

1) det er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1-2 ikke er opfyldt,
2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskre- vet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan ud- øve den,
3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret, eller
4) omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold til § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan med- deles.

Stk. 2. Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt i sin helhed af den grund, at patenthaveren var blot delvis berettiget til patentet.

Stk. 3. Sag kan, bortset fra de i stk. 4 nævnte tilfælde, rej- ses af enhver.

Stk. 4. Sager, som begrundes med, at patent er meddelt en anden end den, der i henhold til § 1, er berettiget hertil, kan alene rejses af den, der påstår sig berettiget til patentet. Sag- en skal rejses inden 1 år efter, at den berettigede har fået kundskab om patentets meddelelse og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støttes. Var patenthaveren i god tro, da pa- tentet blev meddelt, eller da han erhvervede patentet, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter patentets meddelelse.

§ 53. Er patent meddelt en anden end den, der i henhold til § 1 er berettiget dertil, skal retten, hvis der nedlægges på- stand derom af den berettigede, overføre patentet til denne. Bestemmelserne i § 52, stk. 4, om tidspunktet for sagens an- læg finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den, hvem patentet frakendes, er, når han i god tro her i landet erhvervsmæssigt har udnyttet opfindelsen eller truffet væsentlige foranstaltninger hertil, berettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under samme forudsætninger også indehavere af registrerede licensrettigheder.

Stk. 3. Rettigheder i henhold til stk. 2 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.

§ 53 a. Sag om ugyldigkendelse, som rejses, mens en ind- sigelse i henhold til § 21 ikke er færdigbehandlet af patent- myndigheden, kan af retten stilles i bero, indtil der er truffet endelig afgørelse af patentmyndigheden.

§ 53 b. Enhver kan over for patentmyndigheden fremsæt- te begæring om, at et patent, der er meddelt af patentmyn- digheden eller er meddelt med virkning for Danmark efter §

75, omprøves.

Stk. 2. Begæring efter stk. 1 kan ikke indleveres, så længe indsigelse endnu kan fremsættes, eller så længe en indsigel- sessag ikke er endeligt afgjort. Hvis en sag ved domstolene vedrørende et patent ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende det pågæl- dende patent.

Stk. 3. Rejses sag ved domstolene om et patent, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 ved- rørende samme patent, skal patentmyndigheden stille be- handlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt af- gjort, medmindre begæringen er fremsat af patenthaveren.

Stk. 4. Er begæring om omprøvning indleveret, skal pa- tenthaveren gøres bekendt hermed og have lejlighed til at udtale sig om denne. Patentmyndigheden bekendtgør, at be- gæring om omprøvning er indleveret.

Stk. 5. Patentmyndigheden kan behandle en begæring om omprøvning, selv om patentet er ophørt eller ophører i hen- hold til §§ 51, 54 eller 96. Patentmyndigheden kan ligeledes behandle begæringen, selv om begæringen tages tilbage, el- ler selv om den, der har begæret omprøvningen, afgår ved døden eller mister evnen til at indgå retshandler.

26. februar 2017. 10 Nr. 221.

Stk. 6. Med begæringen om administrativ omprøvning ef- ter stk. 1 skal følge det fastsatte gebyr.

§ 53 c. Begæring om omprøvning fra andre end patentha- veren kan alene støttes på de ugyldighedsgrunde, der er nævnt i § 52, stk. 1.

Stk. 2. Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller opretholde det i ændret eller uændret form. Patentmyn- digheden undersøger, om begæringen kan imødekommes, og hvis begæringen kan imødekommes, om de grunde, der er nævnt i § 52, stk. 1, er til hinder for, at patentet oprethol- des i ændret form.

§ 53 d. Hvis en begæring fra andre end patenthaveren ik- ke kan imødekommes, afslås begæringen, og patentet opret- holdes i uændret form.

Stk. 2. Kan begæringen imødekommes, men kan patentet ikke opretholdes i ændret form, erklærer patentmyndigheden patentet for ugyldigt. Kan patentet opretholdes i ændret form, ændres patentet tilsvarende, såfremt patenthaveren er enig i den ændrede formulering, som patentmyndigheden vil give patentet. Er patenthaveren ikke enig i den ændrede for- mulering, erklæres patentet for ugyldigt.

Stk. 3. Når der er truffet afgørelse om at opretholde pa- tentet i ændret form, skal patenthaveren betale det fastsatte gebyr for publicering af nyt patentskrift inden for den fast- satte frist. Betales gebyret ikke rettidigt, erklæres patentet for ugyldigt.

Stk. 4. Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen af en administrativ omprøvning.

§ 53 e. Patenthaveren selv kan på de i § 53 b, stk. 2 og 6, anførte betingelser begære sit patent begrænset ved ændring af beskrivelsen, kravene eller tegningerne. Hvis patenthave- ren anmoder om eller har anmodet om begrænsning eller op- hævelse af patentet ved Den Europæiske Patentmyndighed i medfør af den europæiske patentkonventions artikel 105 a-105 c, skal patentmyndigheden her i landet stille behand- lingen af en begæring i medfør af 1. pkt. i bero, indtil Den Europæiske Patentmyndighed har truffet afgørelse i sagen. Patentmyndigheden her i landet genoptager på patenthavers begæring herom anmodningen i henhold til 1. pkt., såfremt der ikke var fuld identitet mellem denne anmodning og den begæring om central begrænsning, som patenthaver indleve- rede til Den Europæiske Patentmyndighed.

Stk. 2. Patentmyndigheden undersøger da, om de grunde, der er nævnt i § 52, stk. 1, er til hinder for at opretholde pa- tentet i den ændrede form, patenthaveren ønsker. Kan den begærede begrænsning herefter godkendes, ændres patentet i overensstemmelse hermed, og § 53 d, stk. 3 og 4, finder da tilsvarende anvendelse, dog at patentet ophæves, såfremt ge- byret for publicering af nyt patentskrift ikke betales rettidigt.

Stk. 3. Hvis patentet derimod ikke kan opretholdes i den begærede begrænsede form, skal begæringen om begræns- ning afslås.

§ 53 f. Hvis et patent er ændret i henhold til §§ 53 d eller

53 e, skal der fra det tidspunkt, hvor der sker bekendtgørelse ifølge § 53 d, stk. 4, hos patentmyndigheden kunne fås ek-
semplarer af det nye patentskrift med beskrivelse, tegninger og patentkrav i den ændrede form.

§ 54. Giver patenthaveren over for patentmyndigheden af- kald på patentet, skal patentmyndigheden erklære patentet for ophævet i sin helhed.

Stk. 2. Er der rejst søgsmål om overførelse af patent, kan patentet ikke erklæres ophævet, før søgsmålet er endeligt af- gjort.

§ 55. Når et patent er bortfaldet eller erklæret ophævet el- ler ved endelig dom erklæret ugyldigt eller overført til en anden, skal patentmyndigheden udfærdige bekendtgørelse herom.

§ 55 a. Hvis et patent erklæres helt eller delvis ugyldigt, anses patentet, i det omfang det er blevet erklæret ugyldigt, allerede fra den dag, patentansøgningen blev indleveret, ik- ke at have haft de virkninger, der er angivet i § 3.

Kapitel 8

Pligt til at give oplysning om patent

§ 56. En patentansøger, som over for en anden påberåber sig en ansøgning om patent, inden akterne vedrørende an- søgningen er blevet tilgængelige for enhver, er pligtig på be- gæring at give sit samtykke til, at vedkommende får adgang til at gøre sig bekendt med akterne i ansøgningssagen. Om- fatter ansøgningen en deponeret prøve af biologisk materiale som nævnt i § 8 a, skal vedkommende også have ret til at få udleveret en prøve. Bestemmelserne i § 22, stk. 6, 2. og 3. pkt., stk. 7 og 8, finder anvendelse i disse tilfælde.

Stk. 2. Den, som enten ved direkte henvendelse til en an- den eller i annoncer eller ved påskrift på varer eller deres indpakning eller på anden måde angiver, at patent er ansøgt eller meddelt, uden samtidig at angive patentets eller ansøg- ningens nummer, er pligtig uden unødigt ophold at give den, der begærer det, sådan oplysning. Angives det vel ikke ud- trykkeligt, at patent er ansøgt eller meddelt, men er oplys- ningen egnet til at fremkalde den opfattelse, at dette er til- fældet, skal der på begæring uden unødigt ophold gives op- lysning om, hvorvidt patent er ansøgt eller meddelt.

Kapitel 9

Straf- og erstatningsansvar m.v.

§ 57. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt gør indgreb i den eneret, som et patent medfører (patentindgreb).

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skær- pende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påta-

26. februar 2017. 11 Nr. 221.
les kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 58. Den, som forsætligt eller uagtsomt begår patentind- greb, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortje- neste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkono- misk skade.

§ 59. Med henblik på at forebygge yderligere patentind- greb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et patentindgreb, skal

1) tilbagekaldes fra handelen,
2) endeligt fjernes fra handelen,
3) tilintetgøres,
4) udleveres til den forurettede eller
5) ændres på en nærmere angiven måde.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på apparater, materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af en patenteret opfindelse.

Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig er- statning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennem- føres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde ta- ler herimod.

Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.

Stk. 5. Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, apparater, materialer, redskaber el.lign. i patentets gyldighedstid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis

1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagt- somt,
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.

§ 60. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfin- delse, efter at akterne i ansøgningssagen er gjort tilgængeli- ge for enhver, og fører ansøgningen til patent, finder be- stemmelserne om patentindgreb bortset fra § 57 tilsvarende anvendelse. I tiden, indtil patent er meddelt, omfatter patent- beskyttelsen kun det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøgningen blev almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt eller er opretholdt i ændret affattelse efter § 23, stk. 3.

Stk. 2. Hvis akterne i ansøgningssagen foreligger på en- gelsk, finder stk. 1 alene anvendelse fra det tidspunkt, hvor ansøger har indleveret en oversættelse af patentkravene til dansk.

Stk. 3. Den pågældende skal kun betale erstatning efter §

58 for skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgø- relsen om patentets meddelelse efter § 20, i det omfang det skønnes rimeligt.

Stk. 4. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter, at indsigelsesfristen for patentet er udlø- bet, eller efter at patentmyndigheden har besluttet at opret- holde patentet.

§ 60 a. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 58-60, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentlig- gøres i sin helhed eller i uddrag.

Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlan- ges.

§ 61. I sager om patentindgreb kan kun gøres gældende, at patentet er ugyldigt, dersom påstand om, at patentet ken- des ugyldigt, nedlægges over for patenthaveren, eventuelt efter at denne er tilstævnet efter reglerne i § 63, stk. 4. Ken- des patentet ugyldigt, kommer bestemmelserne i §§ 57-60 ikke til anvendelse.

§ 62. Den, som i de i § 56 nævnte tilfælde undlader at ef- terkomme, hvad der påhviler ham, eller giver urigtig oplys- ning, straffes med bøde, for så vidt ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, og er pligtig at erstatte der- ved forvoldt skade i det omfang, dette skønnes rimeligt.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 57, stk. 3 og 4, finder tilsva- rende anvendelse.

§ 63. Den, der anlægger sag om et patents ugyldighed, om overførelse af patent eller om tvangslicens, skal samtidig meddele dette til patentmyndigheden og i anbefalet postfor- sendelse give meddelelse om sagsanlægget til enhver i pa- tentregistret indført licenshaver, hvis adresse er angivet i re- gistret. Den, der begærer et patent omprøvet administrativt, skal samtidig hermed give de nævnte licenshavere medde- lelse herom. En licenshaver, der vil anlægge sag om indgreb i patentet, skal på tilsvarende måde give meddelelse herom til patenthaveren, hvis dennes adresse er angivet i registret.

Stk. 2. Dokumenterer sagsøgeren, eller den, der har begæ- ret administrativ omprøvning, ikke på sagens første tægte- dag eller ved begæring om omprøvning ved dennes indleve- ring, at meddelelse efter stk. 1, har fundet sted, kan retten el- ler ved begæring af omprøvning patentmyndigheden fast- sætte en frist til opfyldelse af betingelserne i stk. 1. Oversid- des den fastsatte frist, afvises sagen.

Stk. 3. I sager om patentindgreb, anlagt af patenthaveren, skal sagsøgte give meddelelse efter reglerne i stk. 1 til pa- tentmyndigheden og registrerede licenshavere, såfremt han vil nedlægge påstand om, at patentet kendes ugyldigt. Be- stemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden om, at patentet kendes ugyldigt, afvises, hvis den fastsatte frist oversiddes.

Stk. 4. I sager om patentindgreb, anlagt af en licenshaver, kan sagsøgte tilstævne patenthaveren uden hensyn til dennes værneting for over for ham at nedlægge påstand om, at pa-

26. februar 2017. 12 Nr. 221.
tentet kendes ugyldigt. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 34 finder tilsvarende anvendelse.

§ 64. Ansøgere og patenthavere, der ikke er bosat her i landet, anses i sager, der anlægges efter denne lov, for at ha- ve hjemting i København.

§ 64 a. Hvis et patents genstand er en fremgangsmåde til fremstilling af et nyt produkt, betragtes samme produkt, når det er fremstillet af en anden person end patenthaveren, som fremstillet ved den patenterede fremgangsmåde, medmindre det modsatte bevises.

Stk. 2. I forbindelse med bevisførelsen for det modsatte skal sagsøgtes berettigede interesse i at beskytte sine fabri- kations- og forretningshemmeligheder tilgodeses.

§ 65. Udskrift af domme i sager, der anlægges efter denne lov, sendes til patentmyndigheden ved rettens foranstaltning.

§ 65 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formod- ning om krænkelser omfattet af § 57, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.

Kapitel 9 A

Særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering

§ 65 b. 3) Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrø- rende håndhævelse af patentrettigheder og bekæmpelse af piratkopiering varetages af en særlig enhed, hvor forbrugere, virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modta- ge information og vejledning.

Stk. 2. I konkrete sager om piratkopiering vejleder enhe- den forbrugere og små og mellemstore virksomheder. Enhe- den kan efter anmodning og mod betaling af et gebyr afgive en skriftlig vejledende udtalelse.

Stk. 3. Enheden bistår politiet og anklagemyndigheden i deres indsats mod piratkopiering.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om enhedens opgaver og organisering m.v.

Kapitel 10

Forskellige bestemmelser

§ 66. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre patent- haver til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samar- bejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som på patenthave- rens vegne kan modtage forkyndelser og andre meddelelser vedrørende patentet. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i patentregistret.

§ 67. Klage over styrelsens afgørelser i medfør af §§ 44,

53 d, 53 e, 72, stk. 1 og 2, 73 samt 96 kan af ansøgeren, pa- tenthaveren eller den, der har begæret administrativ omprøv- ning eller patentets ophør, indgives til Ankenævnet for Pa- tenter og Varemærker senest 2 måneder efter, at der er givet vedkommende underretning om afgørelsen. Andre, der har interesse i den pågældende afgørelse, kan senest 2 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort, indgive tilsvarende kla- ge.

Stk. 2. Inden den i stk. 1 nævnte frist skal det for klagen fastsatte gebyr betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 25, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 68. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.

§ 69. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om patentansøgninger og deres behandling, om behandling af indsigelser, om administrativ omprøvning, om genoprettel- se, om afkald på patent, om patentregistrets indretning og førelse, om Patenttidendes udgivelse og indhold, om ud- veksling af elektroniske data med patentmyndigheden samt om styrelsens forretningsgang. Det kan herunder bestem- mes, at patentmyndighedens journaler over indkomne an- søgninger skal være tilgængelige for enhver. Erhvervsmini- steren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvil- ke dage der betragtes som lukkedage for patentmyndighe- den.

Stk. 2. Erhvervministeren kan bestemme, at patentmyn- digheden på begæring af et andet lands myndighed kan give denne oplysning om behandlingen af her indleverede patent- ansøgninger, samt at patentmyndigheden ved afgørelsen af, om betingelserne for patenterbarhed foreligger, kan godtage nyhedsundersøgelser, som i denne henseende har fundet sted ved tilsvarende myndighed i et andet land eller ved en inter- national institution.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at ansøgere, der i et land har indgivet en tilsvarende ansøgning om patent, på begæring af patentmyndigheden og inden for en af denne fastsat frist skal give oplysning om det resultat af undersøgelsen af opfindelsens patenterbarhed, der er meddelt ham af vedkommende lands patentmyndighed, samt fremsende genpart af skriftvekslingen med denne. Oplys- ningspligt kan dog ikke foreskrives for så vidt angår sådan i kapitel 3 omhandlet patentansøgning, som har været gen- stand for international forberedende patenterbarhedsprøv- ning, om hvilken der er indleveret rapport til patentmyndig- heden.

§ 70. På opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel, kan der meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse med de her- om givne særlige regler.

§ 71. Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der har karakter af tekno- logisk service.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om denne ser- vice, om betalingen herfor samt om betalingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.

Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bort- set fra § 8, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.

§ 72. Vil en patentansøger eller patenthaver lide retstab, fordi han ikke har overholdt en i denne lov eller med hjem- mel heri over for patentmyndigheden fastsat frist, men har han udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham, skal patentmyndigheden på begæring genoprette ret- tighederne. Begæringen skal indgives til patentmyndigheden

26. februar 2017. 13 Nr. 221.
inden 2 måneder efter, at den hindring, som bevirkede frist- overskridelsen, er bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Inden for samme frister skal han foretage den undlad- te handling og betale det for genoprettelse fastsatte gebyr.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på den i §

6, stk. 1, nævnte frist, hvis en patentansøger i en efterfølgen- de ansøgning begærer genoprettelse af sin prioritet inden 2 måneder fra udløbet af den i § 6, stk. 1, nævnte frist.

§ 73. Har ansøgeren i de i § 31 nævnte tilfælde benyttet forsendelse med post, og fremkommer forsendelsen ikke ret- tidigt, men træffes foranstaltningen inden 2 måneder efter, at ansøgeren indså eller burde have indset, at fristen var over- skredet, og senest 1 år efter fristens udløb, skal patentmyn- digheden genoprette rettighederne, såfremt

1) postforbindelserne har været afbrudt inden for de sidste
10 dage forud for fristens udløb på grund af krig, revo- lution, borgerlige uroligheder, strejke, naturkatastrofe eller anden lignende omstændighed på det sted, hvor afsenderen har sin virksomhed eller opholder sig, og forsendelsen er afsendt til patentmyndigheden inden 5 dage efter, at postforbindelserne er genoptaget, eller
2) forsendelsen har været afsendt rekommanderet til pa- tentmyndigheden senest 5 dage før fristens udløb, dog kun hvis forsendelsen har været sendt som luftpost, hvor dette har været muligt, eller hvis afsenderen har haft grund til at antage, at forsendelsen ved befordring med almindelig post ville være modtaget senest 2 dage fra afsendelsesdagen.

Stk. 2. Ønsker patentansøgeren rettighederne genoprettet i henhold til stk. 1, skal han inden den nævnte frists udløb indgive begæring herom til patentmyndigheden.

§ 74. Når en begæring i henhold til §§ 72 eller 73 er imø- dekommet, og en patentansøgning, der er henlagt eller afslå- et efter, at den er blevet tilgængelig for enhver, som følge deraf skal optages til fortsat behandling, eller et bortfaldet patent skal anses for opretholdt, skal der udfærdiges be- kendtgørelse herom.

Stk. 2. Den, som, efter at den fastsatte frist for genoptagel- se af en henlagt ansøgning er udløbet, eller efter at ansøg- ningen er afslået, eller efter at patentets bortfald er bekendt- gjort, men inden bekendtgørelse i henhold til stk. 1 er udfær- diget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foran- staltninger hertil kan fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter.

Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede ret kan kun overgå til an- dre sammen med den virksomhed, hvori den er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.

§ 74 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser ef- ter loven til Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 10 A

Europæisk patent

§ 75. Ved europæisk patent forstås et patent, der er med- delt af Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til den i München den 5. oktober 1973 indgåede europæiske patent- konvention. Ved europæisk patentansøgning forstås en an- søgning i henhold til denne konvention.

Stk. 2. Der kan meddeles europæisk patent for Danmark.

Stk. 3. Ansøgning om europæisk patent indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed, jf. dog de i § 70 nævnte be- stemmelser om hemmeligt patent. Ansøgning om europæisk patent kan også indleveres til patentmyndigheden her i lan- det, der videresender den til Den Europæiske Patentmyndig- hed. De i konventionens artikel 76 nævnte ansøgninger kan kun indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 76-90 finder anvendelse på europæisk patent for Danmark og på europæisk patentan- søgning, som omfatter Danmark.

§ 76. Europæisk patent anses for meddelt, når Den Euro- pæiske Patentmyndighed har bekendtgjort sin afgørelse her- om. Det har samme virkning som patent meddelt af patent- myndigheden her i landet og er undergivet samme bestem- melser som sådant patent, medmindre andet fremgår af §§

77-90.

§ 77. Et europæisk patent har kun virkning her i landet, såfremt indehaveren inden 3 måneder fra den dag, hvor Den Europæiske Patentmyndighed har bekendtgjort patentmed- delelse eller afgørelse om at opretholde patentet i ændret af- fattelse, til patentmyndigheden her i landet indleverer

1) patentkravene oversat til dansk, såfremt patentet er meddelt på engelsk, eller
2) patentkravene oversat til dansk og en oversættelse af det øvrige indhold i det meddelte eller ændrede patent til dansk eller engelsk, såfremt patentet er meddelt på tysk eller fransk.

Stk. 2. Inden for fristen som angivet i stk. 1 skal indehave- ren betale det fastsatte gebyr for publiceringen.

Stk. 3. Tekst som angivet i stk. 1 skal holdes tilgængelig for enhver. Er den europæiske patentansøgning endnu ikke offentliggjort af Den Europæiske Patentmyndighed, holdes teksten dog først tilgængelig fra denne offentliggørelse.

Stk. 4. Når tekst som angivet i stk. 1 er indleveret, gebyret som angivet i stk. 2 er betalt og Den Europæiske Patentmyn- dighed har bekendtgjort patentmeddelelsen eller sin afgørel- se om at opretholde det europæiske patent i ændret affattel- se, skal patentmyndigheden her i landet udfærdige en be- kendtgørelse herom. Eksemplarer af teksten skal snarest der- efter kunne fås hos patentmyndigheden.

§ 78. Bestemmelserne i § 72, stk. 1, gælder også indleve- ring af oversættelse og betaling af gebyr i henhold til § 77, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Bestemmes det i henhold til § 72, at indlevering af oversættelse og betaling af gebyr som nævnt i § 77, stk. 1 og

2, skal anses for rettidig indlevering, skal patentmyndighe- den her i landet udfærdige bekendtgørelse herom.
26. februar 2017. 14 Nr. 221.

Stk. 3. Den, som, efter at den i § 77, stk. 1, fastsatte frist er udløbet, men inden bekendtgørelse i henhold til stk. 2 er udfærdiget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyt- telse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.

§ 79. Bestemmelsen i § 52, stk. 1, nr. 4, gælder for euro- pæiske patenter, såfremt udvidelse er sket efter, at patentet er meddelt.

§ 80. Ophæver Den Europæiske Patentmyndighed helt el- ler delvis et europæisk patent, skal dette have virkning, som om patentet i tilsvarende omfang er kendt ugyldigt her i lan- det. Patentmyndigheden her i landet skal udfærdige bekendt- gørelse om ophævelsen.

§ 80 a. Begrænser eller ophæver Den Europæiske Patent- myndighed et europæisk patent i medfør af reglerne herfor i den europæiske patentkonventions artikel 105 a-105 c, har dette virkning, som om patentet er begrænset i medfør af §

53 e eller ophævet her i landet i medfør af § 54, når afgørel- sen offentliggøres af Den Europæiske Patentmyndighed.

Stk. 2. Afgørelsen om begrænsning eller ophævelse af et patent i henhold til stk. 1 har virkning allerede fra den dag, patentansøgningen blev indleveret, hvorfor det begrænsede eller ophævede patent ikke har haft de virkninger, der er an- givet i § 3, jf. artikel 68 i den europæiske patentkonvention.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 77 finder tilsvarende anvendel- se på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.

Stk. 4. Patentmyndigheden her i landet offentliggør Den Europæiske Patentmyndigheds beslutning om ophævelse af et europæisk patent, såfremt det ophævede patent tidligere har været offentliggjort i medfør af § 77.

§ 81. For et europæisk patent skal der betales årsgebyr til patentmyndigheden her i landet for hvert gebyrår efter det år, i hvilket Den Europæiske Patentmyndighed har bekendt- gjort sin afgørelse om at imødekomme patentansøgningen.

Stk. 2. Betales der ikke årsgebyr for det europæiske patent i overensstemmelse med stk. 1, jf. § 41, finder § 51 tilsva- rende anvendelse. For så vidt angår det første årsgebyr, for- falder dette dog først 3 måneder fra den dag, patentet er meddelt.

§ 82. En europæisk patentansøgning, for hvilken Den Europæiske Patentmyndighed har fastsat indleveringsdag, har fra denne dag samme virkning her i landet som en her indleveret ansøgning. Har ansøgningen i henhold til den europæiske patentkonvention prioritet fra en tidligere dag end indleveringsdagen, gælder denne prioritet også her i lan- det.

Stk. 2. Ved anvendelse af § 2, stk. 2, 2. pkt., skal offent- liggørelse af en europæisk patentansøgning i henhold til arti- kel 93 i den europæiske patentkonvention sidestilles med, at ansøgningen er blevet tilgængelig for enhver i henhold til §

22. Det samme gælder offentliggørelse i henhold til konven- tionens artikel 153, stk. 3, såfremt denne af Den Europæiske Patentmyndighed sidestilles med offentliggørelse i henhold til artikel 93.

§ 83. Når en europæisk patentansøgning er blevet offent- liggjort i henhold til den europæiske patentkonvention, og ansøgeren til patentmyndigheden her i landet har indleveret en oversættelse til dansk af patentkravene i den således of- fentliggjorte ansøgning, skal patentmyndigheden her i landet holde oversættelsen tilgængelig for enhver og udfærdige be- kendtgørelse herom.

Stk. 2. Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en op- findelse, som er genstand for en europæisk patentansøgning, efter at bekendtgørelse er udfærdiget i henhold til stk. 1, og fører ansøgningen til patent for Danmark, gælder bestem- melserne om patentindgreb. I sådanne tilfælde omfatter pa- tentbeskyttelsen dog kun det, som fremgår såvel af de of- fentliggjorte patentkrav som af patentkravene i henhold til patentet. I tilfælde af, at patentet er begrænset eller ophævet af Den Europæiske Patentmyndighed, jf. artikel 105a-105c i den europæiske patentkonvention, omfatter patentbeskyttel- sen kun det, der fremgår af de offentliggjorte rettede patent- krav. § 57 finder ikke anvendelse, og den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for skade, i det omfang det skønnes rimeligt.

Stk. 3. Forældelse af erstatningskrav efter stk. 2 indtræder tidligst 1 år efter, at indsigelsesfristen for det europæiske pa- tent er udløbet, eller efter at Den Europæiske Patentmyndig- hed har besluttet at opretholde patentet.

§ 84. Tilbagetages en europæisk ansøgning eller en begæ- ring om, at den skal omfatte Danmark, eller skal ansøgnin- gen eller begæringen i henhold til den europæiske patent- konvention anses for tilbagetaget, og genoptages ansøgnin- gen ikke i henhold til konventionens artikel 121, har dette samme virkning som tilbagetagelse af en ansøgning hos pa- tentmyndigheden her i landet.

Stk. 2. Såfremt en europæisk patentansøgning er afslået, har dette samme virkning, som om ansøgningen var afslået af patentmyndigheden her i landet.

§ 85. Stemmer de i §§ 77 eller 83 nævnte oversættelser ikke overens med teksten på det sprog, som har været be- handlingssproget ved Den Europæiske Patentmyndighed, omfatter patentbeskyttelsen alene det, som fremgår af begge tekster.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt an- går oversættelse af afgørelser truffet i medfør af § 80 a, stk.

1.

Stk. 3. I sager om ugyldighed skal alene teksten på be- handlingssproget være afgørende.

§ 86. Indleverer ansøgeren eller patenthaveren til patent- myndigheden her i landet en rettelse af den i § 77 nævnte oversættelse, og betaler han det for publicering fastsatte ge- byr, skal den rettede oversættelse træde i stedet for den tidli- gere indleverede. Den rettede oversættelse skal holdes til- gængelig for enhver, såfremt den oprindelige oversættelse er tilgængelig. Når en sådan rettelse er indleveret og gebyr er betalt rettidigt, udfærdiger patentmyndigheden her i landet bekendtgørelse om rettelsen, såfremt den oprindelige over- sættelse er tilgængelig. Eksemplarer af oversættelsen skal

26. februar 2017. 15 Nr. 221.
snarest derefter kunne fås hos patentmyndigheden her i lan- det.

Stk. 2. Indleverer ansøgeren en rettelse af den i § 83 nævnte oversættelse, udfærdiger patentmyndigheden her i landet bekendtgørelse herom og holder den rettede oversæt- telse tilgængelig for enhver. Når bekendtgørelsen er udfær- diget, træder den rettede oversættelse i stedet for den oprin- delige.

Stk. 3. Den, som, da den rettede oversættelse fik gyldig- hed, i god tro erhvervsmæssigt udnyttede opfindelsen her i landet på en måde, som ifølge den tidligere oversættelse ik- ke udgjorde indgreb i ansøgerens eller patenthaverens ret, eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.

§ 87. Genopretter Den Europæiske Patentmyndighed ret- tighederne for en patenthaver eller patentansøger, som ikke har overholdt en frist, gælder denne afgørelse også her i lan- det.

Stk. 2. Den, som, efter at tab af rettigheder er indtrådt, men inden Den Europæiske Patentmyndighed har genopret- tet rettighederne og udfærdiget bekendtgørelse herom, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger her- til, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.

§ 87 a. Den, som i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse eller har truffet væsentlige foranstaltninger til ud- nyttelse af en opfindelse, der er anført i en publiceret euro- pæisk patentansøgning eller et publiceret europæisk patent i perioden regnet fra tidspunktet for den afgørelse, som er genstand for anke i henhold til artikel 112 a i den europæ- iske patentkonvention og til publiceringen af afgørelsen her- af, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.

§ 88. Anses en europæisk patentansøgning, som er indle- veret til en national patentmyndighed, som tilbagetaget som følge af, at ansøgningen ikke er fremsendt til Den Europæ- iske Patentmyndighed inden for den fastsatte frist, skal pa- tentmyndigheden på ansøgerens begæring anse den for kon- verteret til en ansøgning om patent her i landet, såfremt

1) begæringen fremsættes over for den nationale myndig- hed, som modtog ansøgningen, inden 3 måneder efter, at der er givet ansøgeren underretning om, at ansøgnin- gen anses for tilbagetaget,
2) begæringen indleveres til patentmyndigheden her i lan- det inden 20 måneder regnet fra ansøgningens indleve- ringsdag eller, hvis prioritet er begæret, fra prioritetsda- gen og
3) ansøgeren inden for en af erhvervsministeren fastsat frist betaler det fastsatte ansøgningsgebyr og indleverer en oversættelse af ansøgningen til dansk eller engelsk.

Stk. 2. Opfylder patentansøgeren den europæiske patent- konventions krav med hensyn til ansøgningens form, skal den godkendes i så henseende.

§ 89. Bestemmelserne i den europæiske patentkonventi- ons artikler 9, 60 og 131 samt i den til konventionen knytte- de protokol om retternes kompetence og anerkendelse af af-

gørelser om retten til at få meddelt et europæisk patent (an- erkendelsesprotokollen) gælder her i landet.

§ 89 a. Denne lovs bestemmelser om deponering af biolo- gisk materiale finder ikke anvendelse på europæiske patent- er.

§ 90. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af den europæiske patentkonvention og til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel.

Kapitel 10 B

Supplerende beskyttelsescertifikater

§ 91. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nød- vendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fæl- lesskabs forordninger om indførelse af supplerende beskyt- telsescertifikater.

Stk. 2. For behandlingen af sager vedrørende supplerende beskyttelsescertifikat betales et gebyr.

Stk. 3. § 57 om strafansvar for patentindgreb finder tilsva- rende anvendelse ved indgreb i den eneret, som et beskyttel- sescertifikat som omhandlet i stk. 1 medfører.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med Fæ- røernes og Grønlands hjemmestyre fastsætte bestemmelser om, at de i stk. 1 nævnte forordninger om supplerende be- skyttelsescertifikater finder anvendelse på Færøerne og Grønland.

Kapitel 10 C

EF-patent m.v.4)

Kapitel 10 D

Gebyrer

§ 98. For ansøgning om dansk patent betales et gebyr på

3.000 kr., jf. § 8, stk. 5. Der betales endvidere et tillægsge- byr på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første
10 krav.

Stk. 2. For konvertering af en europæisk patentansøgning til en dansk patentansøgning betales et gebyr på 3.000 kr., jf.

§ 88, stk. 1, nr. 3. Der betales endvidere et tillægsgebyr på
300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første 10 krav.

Stk. 3. For ansøgning om videreførelse af en international patentansøgning for Danmark betales et gebyr på 3.000 kr., jf. § 31, stk. 1, og § 38, stk. 2. Der betales endvidere et til- lægsgebyr på 300 kr. for hvert patentkrav, der overstiger de første 10 krav. For senere indlevering af en oversættelse af eller genpart af den internationale patentansøgning betales et tillægsgebyr på 1.100 kr., jf. § 31, stk. 2.

Stk. 4. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§ 36 og 37 om internationale patentansøgninger betales 3.800 kr.

Stk. 5. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i forbindelse med nyhedsundersøgelse hos en international nyhedsundersøgende myndighed betales 500 kr., jf. § 9.

Stk. 6. For publicering af patentskrift betales et gebyr på

2.000 kr., jf. § 19, stk. 1.

Stk. 7. For publicering af europæisk patentskrift i henhold til § 77, stk. 2, betales et gebyr på 2.000 kr.

26. februar 2017. 16 Nr. 221.

§ 99. For patentansøgning, patent og europæisk patent be- tales et årsgebyr, jf. § 8, stk. 5, § 40 og § 81, stk. 1, med føl- gende beløb pr. år:

1) 1. gebyrår: 500 kr.
2) 2. gebyrår: 500 kr.
3) 3. gebyrår: 500 kr.
4) 4. gebyrår: 1.100 kr.
5) 5. gebyrår: 1.250 kr.
6) 6. gebyrår: 1.400 kr.
7) 7. gebyrår: 1.600 kr.
8) 8. gebyrår: 1.800 kr.
9) 9. gebyrår: 2.050 kr.
10) 10. gebyrår: 2.300 kr.
11) 11. gebyrår: 2.550 kr.
12) 12. gebyrår: 2.800 kr.
13) 13. gebyrår: 3.050 kr.
14) 14. gebyrår: 3.300 kr.
15) 15. gebyrår: 3.600 kr.
16) 16. gebyrår: 3.900 kr.
17) 17. gebyrår: 4.200 kr.
18) 18. gebyrår: 4.500 kr.
19) 19. gebyrår: 4.800 kr.
20) 20. gebyrår: 5.100 kr.

Stk. 2. Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og ind- til 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.

§ 100. For fremsættelse af indsigelse mod et meddelt pa- tent betales 2.500 kr., jf. § 21, stk. 1.

Stk. 2. For begæring om administrativ omprøvning betales

7.000 kr., jf. § 53 b, stk. 6.

Stk. 3. For publicering af ændret patentskrift i henhold til

§ 23, stk. 3, § 53 d, stk. 3, eller § 53 e, stk. 2, betales et ge- byr på 2.000 kr.

Stk. 4. For publicering af ændret patentskrift i henhold til

§ 86, stk. 1, betales et gebyr på 2.000 kr.

§ 101. For anmodning om genoptagelse af en patentan- søgning betales 700 kr., jf. § 15, stk. 3, og § 19, stk. 4.

Stk. 2. For anmodning om genoprettelse af en patentan- søgning eller et meddelt patent betales 3.000 kr., jf. § 72.

Stk. 3. 5) For en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til

§ 65 b, stk. 2, betales 1.500 kr.

§ 102. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende indlevering af international patentansøg- ning betales 1.500 kr., jf. § 28.

§ 103. For ansøgning om supplerende beskyttelsescertifi- kat betales 3.000 kr., jf. § 91, stk. 2. For ansøgning om for- længelse af supplerende beskyttelsescertifikat betales 2.500 kr.

Stk. 2. For supplerende beskyttelsescertifikat betales et årsgebyr på 5.100 kr. pr. påbegyndt gebyrår, jf. § 91, stk. 2. Årsgebyrer, der betales efter forfaldsdagen og indtil 6 måne- der derefter, forhøjes med 20 pct.

Stk. 3. For anmodning om genoptagelse af en ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat betales 600 kr., jf. §

91, stk. 2.

Stk. 4. For anmodning om genoprettelse af en ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat eller udstedte rettighe- der betales 3.000 kr., jf. § 91, stk. 2.

Stk. 5. For begæring om administrativ omprøvning betales

1.500 kr., jf. § 91, stk. 2.

§ 104. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 98-103 tilbage- betales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.

Stk. 2. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.

Stk. 3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den be- handling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af ge- byrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.

§ 105. Gebyrerne anført i §§ 98-103 er angivet i 2011-ni- veau.

Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere belø- bene anført i §§ 98-103 i overensstemmelse med den gene- relle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Pa- tent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende ge- byrer i en prisliste.

§ 106. 6) Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning af omkostninger forbundet med Patent- og Vare- mærkestyrelsens administration af andre områder under sty- relsens ressortområde, hvor der opkræves gebyrer.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1968. Samtidig ophæves patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958. Endvidere ophæves § 4 i lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser.

Stk. 2. Patent på opfindelser af næringsmidler og læge- midler samt patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler kan dog først meddeles efter et af erhvervs- ministeren fastsat senere tidspunkt.

2. Patent, der er meddelt eller meddeles i henhold til den hidtidige lovgivning, kan kun kendes ugyldigt i overens- stemmelse med bestemmelserne i den hidtidige patentlovs §

24.

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en særlig enhed om hånd- hævelse og piratkopiering samt overførsel af gebyrindtæg- ter)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

26. februar 2017.

17 Nr 221.

§7

Loven traoder ikraft den I. januar 2017.

Erhvervsministeriet den 26. februar 2017

BRIAN MKKELSEN

I Jesper Kongstad

26. februar 2017. 18 Nr. 221.

2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2016/2017. Ikrafttræ- delses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af patentloven findes i lovbekendtgørelse nr. 191 af 1. marts 2016. De nedenfor angiv- ne ændringer som følge af lov nr. 1548 af 13. december 2016 om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

3) § 65 b blev indsat ved lov nr. 1548 af 13. december 2016, som trådte i kraft den 1. januar 2017.

4) Kapitel 10 C om EF-patent m.v. er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af de ændringer, der følger af § 1, nr. 34, i lov nr. 1057 af 23. december 1992 om ændring af patentloven (Ratifikation af aftale om EF-patenter m.v.) fastsættes af erhvervsministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1057 af 23. december 1992.

5) § 101, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 1548 af 13. december 2016, som trådte i kraft den 1. januar 2017.

6) § 106 blev indsat ved lov nr. 1548 af 13. december 2016, der trådte i kraft den 1. januar 2017.

7) Lovændringen vedrører § 65 b, § 101, stk. 3, og § 106.